Vi kan i vores bydel se, at der er flere biler, der kører ind mod centrum end ud af byen. Dette er logisk, da de højst sandsynligt har arbejde inde i byen. Om eftermiddagen kunne man forestille sig, at det ville være omvendt, da folk skal hjem.
Når borgerne er på arbejde, finder vi ikke mange folk på gaderne i formiddagstimerne. Det betyder, at det næsten er udelukkende ældre man møder i dette tidsrum.
Der kører omkring 3 busser i timen hver vej (ind og ud af byen), hvilket er forholdsvis få busser sammenlignet med de andre bydele. Dette har dog ikke nogen større betydning, da U-Bahn har en beliggenhed blot 50 meter fra busstoppestedet og kører hvert tredje minut. På denne måde har borgerne let tilgængelighed til omverdenen.
Konklusionen på dette er, at Zehlendorf hovedsageligt er et slumre kvarter; kvarteret er dødt mellem 8 og 16. På hovedvejen er trafikstrømmen gennemkørende og benyttes til gennemkørsel, men hvis man går blot ned ad en sidegade, finder vi fuglekvidder og en uforstyrret verden.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar