Das subjektive Stimmungsbild von Zehlendorf

Serviceerhverv

I Zehlendorf var det ikke butikker der var flest af og der hvor størstedelen af butikkerne lå, var omkring Metrostationen Onkel Toms Hytte ved Ladenstrasse.

Her fandtes alt fra tøjbutikker til supermarkeder, men også kædebutikker og specialforretninger.

De forskellige tøjbutikker bar præg af at det ikke er unge menneske der er flest af i Zehlendorf. Dametøjsbutikkerne var henvendt til specielt ældre mennesker.

I kvarteret omkring Onkel Toms Hytte og Ladenstrasse lå klinikkerne (tandlæge, fysioterapi) og én enkelt restaurant. Grunden til at der ikke var flere restauranter kunne tænkes at være fordi man i Zehlendorf ønsker et mere tilbagetrukket liv og holder af at være hjemme.

Bydelens forretninger huser alt hvad man skal bruge i hverdagen, såsom skomagere, frisører, apotoker og banker, og det er derfor nødvendigt at tage ind til midtbyen.

I et vindue i en af butikkerne fandt vi en undersøgelse der var lavet over Ladenstrasse og handlende. Aldersmæssigt lå de på + 60, stærkt efterfulgt af de 40-60-årige.

72 % af de handlende var kvinder og der blev oftest handlet 2-3 gange om ugen.

Interviews

Interviewene gav os et billede af den typiske borger i Zehlendorf.

Størstedelen af de mennesker vi snakkede med har familie og nærtliggende arbejde i Zehlendorf. Beboerne befinder sig hovedsageligt i forstaden og tager sjældent til centrum, dog synes de alle om kombinationen af landligidyl og nærheden til centrum og U-bahnen og den korte afstand til bymidten gør det muligt.

Aldersmæssigt er Zehlendorfs beboere overvejende ældre mennesker og børnefamilier.

Det rolige miljø og de grønne omgivelser gør kvarteret attraktivt at bosætte sig i specielt for børnefamilier. De gode muligheder for skolegang og valg af fritidsaktiviteter er også en af grundene til at Zehlendorf er eftertragtet.

Disse populære omgivelser hæver velstanden da kvarteret er i den dyrere ende, men da Zehlendorf er en forholdsvis stor forstad, er den meget opdelt i klasser og typer. Beboerne ønsker ikke at fremstå som mere velhavende og de virker meget ydmyg.

Trafikoptælling

Det er svært at sammenligne trafikoptællingerne af de forskellige bydele af Berlin, da vi har lavet optællingerne på forskellige måder. Vi kan dog se, at der er langt flere biler og fodgængere tættere på centrum end i denne forstad. Når vi finder ca. 45 fodgængere og cyklister i Zehlendorf, kan vi finde omkring 900 fodgængere og cyklister i Kreuzberg. Dette er en betydelig stor forskel. Det samme gælder ved antallet af biler.

Vi kan i vores bydel se, at der er flere biler, der kører ind mod centrum end ud af byen. Dette er logisk, da de højst sandsynligt har arbejde inde i byen. Om eftermiddagen kunne man forestille sig, at det ville være omvendt, da folk skal hjem.

Når borgerne er på arbejde, finder vi ikke mange folk på gaderne i formiddagstimerne. Det betyder, at det næsten er udelukkende ældre man møder i dette tidsrum.

Der kører omkring 3 busser i timen hver vej (ind og ud af byen), hvilket er forholdsvis få busser sammenlignet med de andre bydele. Dette har dog ikke nogen større betydning, da U-Bahn har en beliggenhed blot 50 meter fra busstoppestedet og kører hvert tredje minut. På denne måde har borgerne let tilgængelighed til omverdenen.

Konklusionen på dette er, at Zehlendorf hovedsageligt er et slumre kvarter; kvarteret er dødt mellem 8 og 16. På hovedvejen er trafikstrømmen gennemkørende og benyttes til gennemkørsel, men hvis man går blot ned ad en sidegade, finder vi fuglekvidder og en uforstyrret verden.

Statistikker

Månedlig indkomst

Steglitz-Zehlendorf er bydelen i Berlin med den højeste månedlige indkomst på 1075 €.

Aldersgrupper

Størstedelen af indbyggerne i Steglitz-Zehlendorf er fra 20 -45 år, stærkt efterfulgt af 45-65-årige og +65.

Det virker ikke besynderligt at hovedparten at Zehlendorf's indbyggere er over 20 år og at lidt under 50 % er over 45. Dette kan skyldes at Zehlendorf er et forholdsvis dyrt sted at bo.

Udlændinge
10-15 % af indbyggerne er udlændinge, hvilket hverken er specielt højt eller specielt lav.

Kvarteranalyse

Gadestruktur
Den sydøstlige del af Zehlendorfs gadestruktur er hovedsageligt bygget som den klassiske byplanlægning, som man også ser i romerske byer. Her ligger husene i netlignede formationer, med lige gader og retvinklede kryds. I den nordvestlige del af Zehlendorf ses de mere snørklede gader, som genkendes fra middelalder byen. Her er forskudte kryds, hvor bygninger og huse har stået uberørt siden deres opførsel. Gaderne er ældgamle, buer af varierende bredde, som resultat af lidt plads. Her er det primært gående trafik gennem de små gader og smøger på grund af den ustrukturerede gadestruktur med forskudte kryds.

Meget karakteristiks for Berlin er de mange træer, som findes alle steder selv i de mest trafikerede områder. Naturskønne områder i form af parker med legepladser, løbestier og etablerede søer ses ofte mellem de mange rigmandspalæer med store haver, som Zehlendorf huser.

Privat bilisme
I modsætning til mange moderne byer, har Zehlendorf ikke gennemført det store vejgennembrud, hvor ledige pladser og midterrabatter nedlægges og omdannes til vej. Et eksempel på, at Zehlendorf værner om deres naturelementer, som giver byens rum en idyllisk og fredfyldt atmosfære. Det er også det typiske billede af Berlin som helhed. Jernbanen kommer fra industrialisme, hvor den var med til at forøge mulighederne for transport af varer og mennesker. Disse jernbaneanlæg blev placeret tæt på de ældre bykvarterer. Dette kan vi også se i Zehlendorf, hvor de ældre snørklede bykvarterer hovedsagligt befinder sig.

Førstehåndsindtryk

Zehlendorf ligger sydvest for byens centrum og er en del af bydelen Steglitz-Zehlendorf. Zehlendorf var under Den Kolde Krig under den Amerikanske sektor.

Inden vi tog derned havde vi læst på nettet at bydelen er kendetegnet ved velhavende indbyggere og at det er et af de mest attraktive områder at bo i – dog er det ikke alle der har råd til det.

Da vi kom op fra metrostationen blev vi først noget skuffet for vi havde regnet med at se store flotte huse – man skulle dog gå lidt for at finde nogle bare lidt større huse. På vejen kom vi igennem en park, så et egern og man blev hurtig klar over at området var rig på natur.

Om sommeren er der mange mennesker i området da mange tager derud for at nyde naturen og for at bade i Wannsee.

Metode

I dette projekt er det primære fokus en kvartersanalyse. I arbejdet med denne, anvendes både den kvantitative og kvalitative metode. Vores analyse skal nemlig ikke kun bygge på tal og statistikker men også på personlige indtryk og opfattelser. Den kvalitative metode benyttes i form af interviews med indbyggerne i Zehlendorf, hvor vi fx undersøger deres egen opfattelse af kvarteret. Derudover anvender vi kun en udvalgt mængde empiri, dvs. vi interviewer kun en lille del af menneskerne i Zehlendorf, til gengæld behandles hvert interview grundigt. Vi går altså i dybden med forskellige relevante problemstillinger gennem vores interviews. Dette kendetegner den kvalitative metode.

En anden del af projektet er undersøgelserne som måles i tal. Vi indsamler store mængder oplysninger, bl.a. gennem vores undersøgelse af trafikstrømmen og centraliteten. Senere vil vi bruge disse tal og statistikker til at standardisere og generalisere, fx mht. trafiktætheden i Zehlendorf, som bl.a. vil give et billede af attraktiviteten ved kvarteret.

Projektet er en kombination af humaniora og naturvidenskab. I humanioradelen anvendes den hermeneutiske spiral, hvor vi gennem fortolkning opnår forståelse, og hvor den enkelte del af fortolkningen forudsætter forståelsen af helheden. Udgangspunktet i vores humanistiske undersøgelse er det ukonkrete og immaterielle, fx menneskenes tanker og ytringer om Zehlendorf. Det humanistiske i vores projekt er altså samtalerne med borgerne og vores eget subjektive indtryk, som vi beskriver gennem stemningsbilledet.

Den naturvidenskabelige metode, vi anvender, kommer til syne gennem opmålingerne af centraliteten og trafikstrømmen. Metoden er, at observere og herefter opstille en mere generel teori, som kan bekræftes ved at man observerer det samme fænomen flere gange. Vi måler trafikstrømmen i 10 minutter og ganger dette med 6, netop for at opnå et generelt billede af trafikstrømmen pr. time. Senere samme dag laver vi forsøget igen og opstiller endnu en teori. Her er det den induktive metode, vi har i brug.

Problemformulering

I AT-projektet "Byens rum - den rummelige by" vil vi beskæftige os med Zehlendorf, som er en interessant forstad til Berlin. Indledningsvis vil vi undersøge, hvad der overordnet karakteriserer Zehlendorf, og ikke mindst hvad der gør netop denne forstad speciel og anderledes. Inden rejsen til Berlin, påbegynder vi en redegørelse, hvor vi bl.a. kommer ind på beliggenheden, kvarterets struktur, den historiske baggrund og seværdigheder i bydelen.
Derudover vil vi skaffe materiale i form af statistikker om bl.a. indkomst, uddannelse og aldersfordeling, som vi vil analysere. Resultatet er et billede af den typiske borger i Zehlendorf. Denne demografi vil vi senere sammenligne med det virkelige indtryk af Zehlendorfs borgere. Indtrykket opbygges under besøget i bydelen, hvor vi tager udgangspunkt i Ladenstrasse.
Et gennemgående emne i vores projekt er de sociale og økonomiske forhold, der kendetegner borgerne.
Under opholdet i Berlin vil vi undersøge, hvad der gør området attraktivt - både mht. kultur, natur og beliggenhed. Gennem den naturvidenskabelige metode, vil vi udarbejde en kvartersanalyse, som indeholder undersøgelser af trafikstrømmen, centraliteten og tilgængeligheden i Zehlendorf.
Heraf vil vi konkludere, om borgerne har mulighed for indflydelse på egen livsstil. Vi vil fokusere på borgernes egen opfattelse af livet i denne bydel. Dette vil vi gøre gennem interviews med vægt på mennesketyper.
Til at beskrive vores eget subjektive billede og indtryk af Zehlendorf laver vi et stemningsbillede.
Desuden vil vi især berøre tanken om, at have både landsbyidyl og storbyliv inden for rækkevidde.

Problemstillinger:
Hovedspørgsmål:
Hvad gør Zehlendorf til et specielt og anderledes kvarter?

Underspørgsmål:

• Hvad siger statistikkerne om Zehlendorfs borgere - i forbindelse med indkomst, udlændinge og aldersfordeling?
• Hvordan er Zehlendorf struktureret?
• Hvad gør Zehlendorf til en attraktiv bydel?
• Hvordan er borgernes egen oplevelse af livet i Zehlendorf?
• Hvad kendetegner borgerne i denne bydel?
• Hvad kan vi konkludere ud fra kvarteranalysen om borgernes muligheder for indflydelse på egen livsstil?
• Hvad er vores subjektive billede af Zehlendorf?

Begyndelsen på noget stort

Velkommen til vores blog!

I uge 12 drager 2.y fra MFG mod Berlin. Vores blog er oprettet i forbindelse med vores AT5 forløb om Den Rummelige By - Berlin, der indeholder en kvarteranalyse. Vi har fået tildelt et område i det tidligere Vestberlin der hedder Zehlendorf. Et område som er rig på både natur og kultur, og hvor det er muligt at få et pusterum fra det travle storbyliv.

Berlin er med sin fantastiske historie en ganske særlig by. Ingen anden hovedstad i Europa byder på en så interessant fortid og nutid som Berlin og ingen anden by har gennemlevet så dramatiske - men også utroligt gribende oplevelser. Også i dag fremstår Berlin som et af Europas brændpunkter.
Turister valfarter til Berlin hvert år, og vi glæder os til at være en del af byen og mærke dens puls.

Der ses stadig en tydelig opdeling af Øst- og Vestberlin. Vestberlin bærer præg af den økonomiske velstand tilbage under Den Kolde Krig, hvor de i øst lider under de dengang dårlige kår.
Zehlendorf ligger sydvest for byens centrum og er en del af bydelen Steglitz-Zehlendorf. Zehlendorf var under Den Kolde Krig under den Amerikanske sektor.

Denne bydel er kendetegnet ved velhavende indbyggere.

Vi glæder os til at vi skal af sted og ser frem til at gå i dybden med kvarteret omkring Ladenstrasse.

/Gitte, Matilde, Amalie og Simone